Influencer Marketing er en markedsføringsstrategi, der har oplevet en markant stigning igennem de senere år. I bund og grund handler strategien om at skabe et tilhørsforhold til én eller flere influencers og få dem til at promovere et produkt eller brand mod betaling og/eller gaver. Vurderes samarbejdet gavnligt kan det desuden komme på tale at gøre influenterne til ambassadører for dit brand.
Influencer Marketing hjælper til din digitale PR, da de omtaler dine produkter på nettet og (forhåbentlig, hvis du har valgt de rette influenter) anbefaler disse til deres følgere.
Word of Mouth eksisterer stadigvæk. De anbefalinger vi får fra venner, bekendte og familie eller andre personer vi føler en tilknytning til spiller en stor rolle for vores opfattelse af et Brand eller produkt. Word of Mouth bidrager til mere troværdighed, fordi du typisk vil stole mere på disse personer, end hvad virksomheden selv melder ud. Det er netop dét Influencer Marketing kan hjælpe dig med.
Med Influencer kampagner finder vi sammen ud af dine ambitioner for samarbejdet – om der skal være tale om en enkelt kampagne eller et længerevarende samarbejde med influenten.
Jeg sørger for at lave et oplæg til dig om, hvordan en potentiel influencer-kampagne kunne se ud. Når du har godkendt denne plan, skal du faktisk ikke foretage dig så meget mere ud over at sørge for at sende produktet til influenten. Alt derimellem og efter sørger jeg for.
Jeg starter med en screening af influenter for at finde de profiler, der ville være effektive at bruge til netop din kampagne. Herefter indgåes en aftale omkring jobbet med influenten. Når influenten har godkendt, skal der blot sendes produkt ud til dem. Jeg sørger for at alle kravene til samarbejdet bliver overholdt og for afrapportering af kampagnen til dig.
Med mere end 5 års egen erfaring som influent har jeg solidt kendskab til kampagner. Det betyder også, at jeg ved, hvordan virksomhedens krav og influentens arbejde matches bedst muligt.
På min personlige Instagram har jeg blandt andet haft samarbejder med flere tøjbrands, restauranter, forhandlere af accessories og oplevelser og turisme.
Der kan være mange fordele ved at overveje at bruge influencers i din markedsføringsstrategi. Nogle af fordelene kunne være: