Vi bliver dagligt bombarderet med budskaber og derfor er det som virksomhed vigtigt med en stærk fortælling, der skiller sig ud. Storytelling er i min optik ikke bare et buzzword – det er en strategisk tilgang, der skaber forbindelser til din målgruppe, gør dit brand mere værdigt og personligt og kan bidrage til øget engagement.
Men hvorfor er storytelling så vigtigt, og hvordan kan din virksomhed bruge det effektivt?
Lad os dykke ned i det.
Som udgangspunkt er vi mennesker udstyret, så vi bedre husker historier end fakta og statistikker. Når du fortæller en historie, der vækker følelser, skaber du en stærkere relation til dit publikum. En god historie giver dit brand en sjæl, en personlighed – noget, som folk kan relatere til, huske og dele videre.
Eksempelvis: Nike har i årtier brugt storytelling til at motivere og inspirere gennem kampagner, der fokuserer på menneskers personlige sejre. De sælger ikke bare sko – de sælger ambitioner, hårdt arbejde og viljestyrke. JUST DO IT!
Vi kommer ikke uden om at der i markedet er intens konkurrence, og derfor er det vigtigt at du som brand differentierer dig. Produkter og services kan ofte være ens, men din historie er unik. Hvis du formår at kommunikere din mission og dine værdier gennem en stærk fortælling, vil dit brand stå skarpere i forbrugernes bevidsthed.
Eksempel: Airbnb – “Belong Anywhere”
Airbnb bruger storytelling til at fremhæve personlige oplevelser fra både værter og rejsende. Gennem ægte historier viser de, hvordan deres platform skaber autentiske rejseoplevelser og forbindelser mellem mennesker på tværs af landegrænser.
Er dit budskab lidt mere kompleks er tendens oftest, at man hurtigt kan miste folks interesse, men hvis du præsenterer dem som en historie, bliver de lettere at forstå og huske. Storytelling skaber en naturlig struktur, som engagerer publikum og fastholder deres opmærksomhed.
Vil du gøre storytelling til en del af din brandingstrategi?
Jeg er vant til at hjælpe virksomheder med at udvikle stærke fortællinger, der skaber resultater.
Vil du have en brandingstrategi, der skiller sig ud? Lad os tage en snak om, hvordan vi kan skabe din unikke fortælling!
© Simon Bjørn 2025